Tags i lange baner!

Digistamps fra Life of Scrap og en tutorial i at farvelægge!

Som i måske har bemærket, så er der sket noget nyt. Der er kommet Digistamps fra Life of Scrap. Jeg har allieret mig med en helt ekstremt dygtig tegner, Ann Milan. Vi har sammen skabt en række fine digitale stempler, lige til at hente og printe ud, til brug i dine egne projekter.

Der kommer nye Digistamps til hver uge. Stemplerne kan købes på Etsy, enten ved at klikke her, eller ved at tilgå Etsyshoppen gennem Life of Scrap Webshoppen. I løbet af kort tid vil du også kunne købe ark med motiver og tekster gennem webshoppen, så behøver du ikke spekulere i at skulle downloade osv.

Jeg vil gerne vise, hvordan jeg har farvelagt en af goplerne, så du selv kan gøre kunsten efter. Jeg farvelægger med Chameleon pennene, som jeg er meget begejstrede for, papiret er Perfect Coloring Paper, som er specielt udviklet til at farvelægge på med tusser. Det er glattere og man kan blende farverne nemmere og bedre herpå.

Chameleon farvelægning 1

Jeg bruger her kun to farver: BG4 Aqua Marine og PK3 Bubble Gum. Jeg farvelægger denne digistamp.

Chameleon farvelægning 2 Chameleon farvelægning 3 Chameleon farvelægning 4

Billede 1: Her kan du se at jeg er startet med at lægge en masse strøg i bunden af goplen. Jeg har brugt farven ren og farvelægger dette motiv udelukkende med den japanske bullet tip, som er mere fast og giver en mere præcis steg. På dette motiv vil jeg nemlig gerne opnå lidt mere spil i farverne.

Billede 2: Jeg bruger stadig den grønne men har blended den lysere og lægger en masse små strøg næsten helt fra toppen og hele vejen ned. Lysest foroven og mørkest forneden.

Billede 3: Nu har jeg taget den lyserøde, og den bruger jeg ren. Jeg lægger en masse fine små strøg ned over. Jeg sørger for at ramme både mellem de grønne strøg, men også på, da de giver en tredje farvenuance når de to farver blandes. Det er det farvespil jeg gerne vil opnå.

Chameleon farvelægning 5 Chameleon farvelægning 6 Chameleon farvelægning 7

Billede 4: Så er det tid til at fylde lidt ud med den grønne igen. Jeg har brugt farven ren, og har lagt små strøg i den nederste halvdel for at give en dybere og mørkere farve.

Billede 5: Jeg har lagt endnu et lag med den lyserøde, små bitte strøg ned over. Ideen med at lave gentagelser er, at du dermed får mere spil og liv i farverne, da ikke to strøg ligger ens.

Billede 6. Nu har jeg lagt mere grøn nederst, igen med en ren farve, og stadig med små strøg.

Chameleon farvelægning 8 Chameleon farvelægning 9 Chameleon farvelægning 10

Billede 7: Jeg har lagt endnu et lag med den lyserøde, små strøg over det hele, også lidt mere ned i bunden for at bryde den grønne og skabe mere liv og variation i farven.

Billede 8: Jeg har gentaget et par step nogle gange her for at få en mørkere farve. Der er lagt blended grøn og ren lyserød på skift indtil jeg var helt tilfreds. Her kan du også se, at jeg nu er startet på trådene og den midterste del. Jeg har sat en masse små prikker med blended grøn inde i midten. Trådene har fået lidt blended grøn øverst

Billede 9: Jeg har brugt ren lyserød. Trådene er farvelagt helt, og i midten har jeg lavet små prikker over det hele. Jeg har lagt dem så de både rammer grønt og mellem grønt for at få mere spil.

Chameleon farvelægning 12

Billede 10: Jeg har gentaget de sidste to step nogle gange. Prikker i ren lyserød og blended grøn, mørkest foroven, indtil jeg syntes, at den var der. Jeg har også lagt en smule blended grøn øverst i trådene.

Nu synes jeg, at goplen er som den skal være. Jeg har opnået den der lidt vibrerende farve, som er med til at skabe liv og dybde i motivet. Nu er den klar til at blive sat på et kort (men det må du vente med at se, til jeg er færdig, så glæd dig til næste blogindlæg 😉 )

Jeg håber at du er blevet inspireret.

Mange Kreative Hilsner fra

Susanne

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tags i lange baner!